AdWords annoncer

Google AdWords Annoncer – Best Practice Guide

Har du styr på de basale aspekter af en god AdWords annonce? Med denne Best Practice Guide får du 10 tips til at komme godt fra start med knivskarpe Google AdWords annoncer.

  1. Hav altid en call-to-action

Du kan med fordel overføre AIDA-modellens elementer attention, interest, desire, action til dine AdWords annoncer. Du bør bestræbe dig på at fange brugerens opmærksomhed og call-to-action kan afgøre om annoncen bliver en succes eller ej. En call-to-action fortæller nemlig brugeren hvad du vil have dem til at gøre. ”Køb billig helsekost online” er et eksempel på dette. I et casestudie fokuseret på eCommerce lavet af PPC Hero blev der undersøgt hvilke engelske call-to-actions, der giver høje konverteringsrater.

AdWords annoncer stats

  1. Hav brugerens perspektiv i tankerne

Du bør gøre dig overvejelser om hvad dine potentielle kunder lægger vægt på i deres søgen. Det kunne være, at brugerens søgning er fokuseret på prisen ved eksempelvis at søge ”billige høretelefoner”. Derfor er det en fordel at have det samme fokus i din annonce. På denne måde opfylder du kundens behov. Din annonce bliver dermed relevant og præcis i forhold til hvad denne person er på udkig efter.

  1. Sørg for en sammenhæng mellem indhold og landingsside

Google vurderer dit indholds relevans. Derfor er det vigtigt at have en sammenhæng mellem hjemmesidens indhold og annoncen. En god sammenhæng giver nemlig en god quality score. Klikprisen på en annonce i position 1 med quality score 10/10 er 10 gange lavere end klikprisen for en annonce med quality score 1/10. Der er ingen tvivl om, at det er arbejdet værd – med en god quality score kan du lægge over dine konkurrenter i Google og samtidig betale mindre pr. klik.

  1. Inkluder hoved-søgeordet i overskriften

Dette øger din annonces relevans og dermed din annonces quality score. I de fleste tilfælde øger det også din annonces klikfrekvens, da flere potentielle kunder vil klikke på din annonce, når den er direkte relateret til søgningen. Dette hænger sammen med punktet omkring at have brugerens perspektiv i tankerne.

  1. Udnyt stierne efter URL’en

Stier har erstattet annonceret webadresse og vises i forlængelse af domænet for din hjemmeside. Ved at udnytte annoncepladsen i stierne kan man hæve sin click through rate (CTR), da det gør URL’en længere og mere iøjnefaldende, så potentielle kunder i højere grad vil klikke på annoncen. Du kan eksempelvis skrive søgeordet, produktkategorien eller brand-navn i sti 1 og skrive dit call-to-action i sti 2.

  1. Hvad gør andre annoncører i den samme branche?

Det første tip lagde vægt på at fange brugerens opmærksomhed. Dette bliver endnu mere væsentligt, når konkurrenterne kommer i spil. Med dette for øje kan man altså ikke fange brugerens opmærksomhed uden at være unik og iøjnefaldende sammenlignet med konkurrenterne. Hvis konkurrenterne udnytter alle deres tegn i overskrift 1 og 2, så kan du eksempelvis med fordel skille dig ud med kortere tekst.

  1. Udnyt ord som ”gratis”, ”rabat”, ”tilbud” og ”procenter”

Unique selling propositions (USP’er) er væsentlige for at skille sig ud fra mængden! Ord som ”gratis fragt” og ”store besparelser” er buzz words, der virkelig tiltrækker potentielle kunder. Derfor er det vigtigt at gøre opmærksom på det, når din virksomhed tilbyder det. I et casestudie fokuseret på lead generering lavet af PPC Hero gav følgende ord en højere CTR og konverteringsrate.AdWords annoncer

  1. Skriv Det Første Meningsgivende Bogstav i Hvert Ord med Stort i Overskrifterne

Dette tip er en generel tommelfingerregel og har fokus på det visuelle og gør din annonce mere attraktiv over for potentielle kunder. Dog skal du være opmærksom på det marked din virksomhed annoncerer i! I nogle markeder kan der være andre forbrugerpræferencer. Dette er eksempelvis tilfældet for svenske forbrugere, som foretrækker korrekt sprogbrug.

  1. Mål altid effekten af dine AdWords annoncer

Med Google Analytics kan du måle effekten af dine AdWords annoncer, og hvis der ikke bliver tjent penge på annoncen kan du reagere på dette ved at pause annoncen eller optimere den. Når der er blevet indsamlet relevant data i Analytics kan du sætte mål for CPA eller ROAS og finde frem til hvor mange penge det kan betale sig at bruge på dine AdWords annoncer og dermed fastsætte et budget.

  1. Test dine AdWords annoncer

Du kan aldrig vide, hvilket budskab der kommer til at skabe størst opmærksomhed hos dine potentielle kunder. Derfor er det altid en god idé at have minimum 2-3 annoncer i hver annoncegruppe, så du kan teste flere variationer af dine budskaber og call-to-action. For at lave en manuel A/B splittest skal du ind under kampagneindstillinger, find ”annoncerotation” og vælg derefter ”roter på ubestemt tid”. På denne måde bliver dine annoncer vist skiftevist. Når du har indsamlet en passende mængde data kan du optimere de annoncer som performer dårligt og starte testen forfra.

God fornøjelse!

Kilder:

Jeff Allen, PPC Hero – Picking the Best PPC Call-to-action Using Conversions per Impression

Salina Kilani

Junior Search Consultant hos Geniads med fokus på Google Ads Search kampagner.
Kontakt mig på salina@geniads.com
Salina Kilani

Latest posts by Salina Kilani (see all)

1 svar

Trackbacks & Pingbacks

  1. […] vi allerede i et andet blogindlæg, har uddybet vigtigheden af negative søgeord vil vi ikke gå i dybden med det her. For at benytte […]

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *