AdWords Opsætning

8 Klassiske fejl i din AdWords opsætning

Vi har samlet nogle klassiske fejl i forbindelse med AdWords opsætning, så du ikke behøver at begå dem! Genvind overblikket med disse tips om hvad du ikke bør gøre i din AdWords konto.

 

  1. Manglende eller fejlslagen tracking

Desværre ser vi ofte AdWords konti med manglende eller forkert tracking, dvs. du måler hverken omsætning eller leads. Uden korrekt tracking af konverteringer er alle andre forsøg på optimering af din AdWords konto forgæves. Det er utrolig vigtigt at vide om nuværende AdWords indsats bærer frugt eller ej. Uden denne viden er der ikke noget grundlag at optimere ud fra. Trackingen opsættes med udgangspunkt i den handling du gerne vil have brugeren til at udføre. Det kan være at målet for din forretning er salg, udfyldte formularer, henvendelser eller antal af nyhedsbrevstilmeldinger. Tracking der ikke er værdifuld, er eksempelvis tracking af besøg på en generel side på din hjemmeside. Dette giver blot et misledende billede af det der rent faktisk er værdifuldt for din forretning, da et besøg på eksempelvis en kategoriside ikke hænger sammen med, at brugeren rent faktisk har foretaget den ønskede handling. Derfor er det vigtigt at sætte tracking op til den side brugeren ser efter de har foretaget et køb eller udfyldt en formular m.m.

Læs mere om hvordan vi hjælper vores kunder med tracking og effektmåling.

 

  1. Uhensigtsmæssig gruppering af søgeord

For at undgå en af de største fejl i din AdWords opsætning, bør du benytte sig af en kampagnestruktur kaldet Google Search 2.0. I stedet for at indsætte alle søgeord i en enkelt eller få annoncegrupper anbefaler vi, at man så vidt muligt giver hvert søgeord sin helt egen annoncegruppe. Dette øger kvalitetsresultatet, hvilket giver en lavere pris pr. klik og dermed en lavere pris per konvertering. Derudover bør søgeord med forskellige søgeordstyper adskilles for give et bedre overblik i forbindelse med vurderingen af søgeordenes performance samt i videre arbejde med budgivning.

Læs mere om Search 2.0 og kampagnestruktur i vores blogindlæg om SKAGs.

 

  1. Brug af forkerte søgeordstyper

Fire forskellige søgeordstyper findes i AdWords, og desværre er der mange som ikke ved hvordan disse bør bruges. Der er eksakt match (exact match), sætningsmatch (phrase match), modifikator til bredt match (broad match modifier) og helt fleksibel bredt match (broad match). Læs følgende blogindlæg om søgeordstyper for mere information og eksempler på hver søgeordstype.

Det er vigtigt at kende forskel på disse søgeordstyper, da det har stor betydning for dine annoncers performance. Vi ser ofte at exact match på relevante søgeord giver højere konvertingsrate, men det kan resultere i få eksponeringer, da exact og phrase ikke når ud til ligeså mange brugere som broad match modifier eller broad match gør. Derfor er det vigtigt at vurdere de forskellige søgeordstyper ud fra hvad der er mest hensigtsmæssigt for din branche og dit markedsføringsmål.

Vi anbefaler at starte ud med en exact kampagne samt en broad match modifier kampagne og udelukkende bruge den helt fleksible broad match, hvis du oplever, at der ikke kommer nok trafik til din webshop med exact og broad match modifier. Hvis du forsøger dig med broad match er det især vigtigt at arbejde med negative søgeord. Hvis din virksomhed eksempelvis sælger korsetter, men du oplever, at din broad match modifier kampagne vises på søgeord som rygkorset, hvilket ikke er en del af dit sortiment, kan du med fordel ekskludere ryg og ryggen i phrase match eller broad match. Derved vil dine annoncer aldrig vises på søgeord der indeholder ryg eller ryggen. Dette kaldes et negativt søgeord, da vi ikke vil vises på det.

 

  1. Ingen brug af negative søgeord

I forbindelse med sidstnævnte er det naturligvis en fejl ikke at arbejde med negative søgeord. Man kan nemlig komme til at bruge mange penge på eksempelvis rygkorset, som ingen relevans har for din virksomhed. For at arbejde med negative søgeord anbefaler vi, at tage et kig under søgetermer og sortere på kolonnen eksponeringer eller pris. Så kan du gennemgå om der måtte være irrelevante søgetermer der bruger mange penge eller har mange eksponeringer. Du kan enten ekskludere søgetermer på annoncegruppeniveau eller kampagneniveau.

Lær mere om negative søgeord.

 

  1. Følelser fremfor data

En stor fejl i arbejdet med AdWords er at stole på sine følelser fremfor dataen. Det smarte ved AdWords er, at man kan få testet sine formodninger. Eksempelvis er det en fordel, at lave flere annoncer (vi anbefaler typisk 3) og teste dem mod hinanden ved at vælge ‘roter på ubestemt tid’ under annoncelevering i kampagneindstillingerne. På denne måde får man data der viser hvilke annoncer der performer bedst, og dermed basere beslutninger på reel data fremfor følelser. Vi bruger regelmæssigt mottoet “data beats emotions” i vores optimeringsarbejde.

 

  1. Ingen annoncering på eget brand

Hvis man fravælger at annoncere på sit eget brand kan man risikere, at konkurrenter bruger dit brand som søgeord og derved vises deres annoncer øverst på Google, når brugeren søger efter dit brand. Ved at annoncere på eget brand kan man sikre at være øverst på Google og ‘eje’ denne søgning. Dertil kan det give nogle fordele ift. tracking og attribution, da du får bedre indblik i hele kunderejsen – f.eks. fra klik på generisk søgeord til klik på brand søgeord. Lær mere om annoncering på eget brand og attribution i AdWords.

 

  1. Ingen test af den optimale position på Google

Man kan nemt antage, at det altid er bedst at være nummer 1 på Google, men dette er ofte ikke tilfældet. Hvis en konkurrent byder meget højt for at ligge nummer 1, kan det være fordelagtigt at være nummer 2 og betale en meget lavere pris for en performance der kan være lige så god som position nummer 1. I de fleste tilfælde har brugeren ikke kun har øje for det øverste søgeresultat. Derfor bør man ikke altid forsøge at opnå position 1 for enhver pris. Eksperimentér med positionerne og se hvad der giver det bedste afkast.

Hos Geniads har vi udviklet systemer til budgivning på søgeord og produkter, så vi henter mest mulig omsætning inden for et bestemt mål for afkast (ROAS eller CPA). Du kan f.eks. læse vores case study om Google Shopping.

 

  1. Sende brugeren til forsiden

Det er ikke altid hensigtsmæssigt at sende brugeren til forsiden af din hjemmeside, når der klikkes på din annonce. Brugeren bør have en oplevelse, hvor der er stor sammenhæng mellem hvad de forventer af annonceteksten og siden de lander på. Dermed bør du sende brugeren til en specifik side med det produkt du reklamere for i annoncen fremfor blot at sende dem til forsiden. Dertil vil det også forbedre dit kvalitetsresultat i AdWords, så du får billigere klikpriser. Forsiden er for det meste kun en hensigtsmæssig løsning for brand annoncer.

 

Får din virksomhed det optimale ud af Google AdWords? Få et gratis og uforpligtende AdWords tjek fra en af vores eksperter.

God fornøjelse!

Salina Kilani

Salina Kilani

Junior Search Consultant hos Geniads med fokus på Google AdWords.
Kontakt mig på Salina@geniads.com
Salina Kilani