Demografi på Google AdWords

Google AdWords – Demografisk Budgivning

Er du klar på demografisk budgivning? I 2016 blev det muligt at budgive efter demografi i Google AdWords, og vi stod selvfølgelig klar til at indføre det på vores kunder. Har du styr på hvem der har størst værdi for dig, og sørger du for at annoncere målrettet mod dem? Nej? Så læs lige med her. Det kan være vi kan spare dig for nogle penge – Måske endda hjælpe dig med at bruge de sparede penge på at tjene flere!

 

Demogafisk Budgivning – Lad Data Tale

Hos Geniads har vi et kæmpe klistermærke på væggen, hvor der står “Data beats emotions”:

Google AdWords - Demografi

Når det kommer til at skabe værdi for en virksomhed, er det en kæmpe hjælp at have data til at understøtte dine beslutninger – hvis data er indsamlet og analyseret korrekt, tager den ikke fejl. På den måde undgår du upræcise og følelsesbaserede beslutninger, som kan blive dyre. Brug dine penge der hvor du tjener penge! – Demografisk budgivning giver dig et kritisk indblik i dine slutbrugere og kan skabe stor værdi på tværs af marketingkanaler. Samtidig kan det sænke dine omkostninger på irrelevante målgrupper og øge din omsætning fra relevante målgrupper.

 

Budgiv efter alder og køn i Google AdWords

Demografisk budgivning, tillader dig at lave budgivning på Annoncegruppeniveau, efter alder, køn, forældrestatus (display, YouTube) og husstandsindkomst (Display, YouTube – kun i US, dog også set i UK). Det lyder simpelt, så hvorfor dælen har Google ikke tilladt os dette noget tidligere? Det er et spørgsmål vi også har stillet os selv længe. Jo, det har været muligt at lave remarketinglister, der målretter mod alder og køn, men disse forudsætter jo at folk allerede har besøgt din side. Derudover kan man sige, at AdWords i høj grad er Pull-marketing, så bør demografi overhovedet spille en rolle? Når folk søger efter dit produkt på Google, er de jo antageligvis interesseret i det, trods alder og køn. Dog viser data for Demografi os, at der faktisk er forskel på, hvem der konverterer afhængig af branchen, og nu er det endelig muligt at budgive efter netop dette!

Således ser de demografiske segmenter ud:

  • Alder
    • 18-24 år
    • 25-34 år
    • 35-44 år
    • 45-54 år
    • 55-64 år
    • 65+ år
    • Ukendt
  • Køn
    • Mand
    • Kvinde
    • Ukendt

 

Demografisk Budgivning – Dataindsamling

Har du set hvem Google tror du er? Klik Her og login med din Google Konto. Her kan du redigere i dine indstillinger, så du altid får de reklamer der er mest relevante for dig.

Der er to måder hvorpå Google indsamler demografisk data. Den første og mest præcise måde, er når folk er logget ind på deres Google Konto. Her anvendes indstillingerne som findes i profilen. Derudover giver nogle websites, såsom sociale netværk, Google adgang til demografiske oplysninger. Den anden måde er når folk ikke er logget ind. Her estimerer Google demografiske oplysninger og danner en profil på baggrund af online aktiviteter på Googles netværk såsom YouTube og Googles Display Netværk. Denne profil tilknyttes en cookie, som anvendes til målretning af annoncer.

 

Hvem Vinder på Demografisk Budgivning?

Som i så mange andre henseender, er vinderne dem der kan finde ud af at analysere data korrekt, og indrette sig efter den. I stedet for at diktere hvem dine kunde er, skal du lade dine kunder fortælle dig hvem de er – med udgangspunkt i data!

Her er et eksempel på demografisk indsigt på Google AdWords der kan være vigtigt at se på. Branchen holdes hemmelig.

Demografisk Budgivning - Google AdWords

Hvis vi dykker ned i denne data i AdWords, dannes et interessant billede for demografisk budgivning. Den gennemsnitlige konverteringsrate ligger på 9,56%. Dog er den gennemsnitlige konverteringsrate for kvinder væsentligt højere; 13,02%. Hvis man sammenligner de 2 segmenter alder og køn, ved at slå sammenligning af segmenter til, kan det ses at kvinder i alderen 18-24 år har en konverteringsrate på 14,34% og det ukendte segment i alderen 18-24 år har en konverteringsrate på 21,84%:

Demografisk Budgivning

Bemærk mængden af data på Kvinde 18-24, den høje CTR og den høje konverterinsrate. Denne data skal der handles på. Der er ikke meget data på Ukendt 18-24, set i forhold til Kvinder 18-14, dog er der en klar tendens i forhold til de øvrige kombinationer. Om man kender sidstnævnte segments køn eller ej, må vi konkludere på baggrund af data, at dette er et segment der er værd at investere yderligere i. Derfor vil vi foreslå at byde op for dette segment.

Derudover kan vi se at alle penge, der er brugt på alderen 35+, uanset køn, er en dårlig investering med enkelte undtagelser – disse vurderes at være tilfældige:

Demografisk Budgivning

Hvis vi lukker for disse segmenter, har vi næsten sparet en hel måneds budget, hvilket jo kan anvendes på segmentkombinationer, hvor vi kan se at kunden tjener penge – så vinder du!

 

Tænk Demografi ind i Dine Annoncer!

Giver det mening for dig at målrette nogle annoncer mod et alderssegment et køn, eller en kombination af de to? Hvis du eksempelvis sælger produkter til mænd, kan det være interessant at se hvor stor en procentdel af dine konverteringer der kommer fra kvinder – specielt i december. Disse kvinder er antageligvis på udkig efter en gave til manden. Med demografisk budgivning er det nu muligt at lave annoncer og målrette disse mod kvinder der ønsker at købe gaver til mænd. Det gør du ved at ekskludere mænd som segment. Hvis du vil være sikker på annoncen kun vises for kvinder, kan du også ekskludere ukendt som segment.

Alder kan også være interessant. Hvis du eksempelvis giver folks alder i rabat, som brillekæden Synoptik har gjort det, kan det være interessant at se hvordan annoncer der formidler dette budskab performer ift. alder, og hvor omsætningen ligger. Herefter er det muligt at øge budende der hvor du tjener flest penge, sænke budende der hvor du tjener mindst, eller ekskludere budende der hvor det er en decideret dårlig forretning.

Tænk over det. Er der nogle måder hvorpå du kan strukturere dine annoncebudskaber, så de passer bedre på et specifikt demografisk segment? Prøv det af, test det og lad data bestemme!

 

Ulemperne ved Demografisk data – Hvordan Håndterer du dem?

En ulempe ved demografisk målretning er, at den manglende indsigt i gennemsnitlig position samt konkurrencemæssige metrics såsom eksponeringsandel på søgenetværket. Dog kan du komme omkring dette ved at byde ned eller ekskludere demografiske målgrupper som performer dårligt eller ikke har nogen værdi for din forretning. Herefter kan du se på gennemsnitlig position eller eksponeringsandel på søgenetværket for søgeord, annoncegrupper eller kampagner.

Hvis du vælger at byde ned i stedet for at ekskluderer, efterlader du et mindre spend som kan teste de dårligt performende målgrupper – dette anbefales hvis markedet kan ændre sig i din branche. Din kundegruppe kunne jo potentielt blive ældre, afhængig af branchen. Hvis markedet ændrer sig og den ældre generation eksempelvis begynder at efterspørge dit produkt eller din service, ville det være en skam ikke at opdage dette i din data. Derfor kan det anbefales at lade en lille del af spendet gå til indsamling af netop denne data.

 

Har du ikke allerede kigget på demografisk budgivning i din AdWords konto? Så er det bare med at komme i gang!

Hvis du har nogle spørgsmål er du meget velkommen til at kontakte mig – eller udfylde formularen, så vi kan give dig et Gratis AdWords Tjek samt et gratis & uforpligtende tilbud på håndtering af din AdWords konto.

God fornøjelse!

Ebbe Kjær Skau

Search Marketing Consultant med fokus på Google AdWords. Jeg kan lide at skabe viden baseret på pålidelig data fra AdWords og Analytics. Det er på baggrund af viden at vi kan træffe beslutninger og agere med henblik på at opnå mål for vores kunder.
Kontakt mig på Ebbe@geniads.com
Ebbe Kjær Skau
0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *