Google fjerner tekstannoncer

Google fjerner tekstannoncer i højre side

En stor ændring fra Google er netop blevet fuldt implementeret! Google har siden i går fjernet betalte tekstannoncer fra højre side i søgeresultaterne som ellers har været en del af Google siden år 2000. Det er noget der har været testet gennem en række måneder, men nu er det så endegyldigt rullet ud for alle annoncører på alle markeder.

Ændringen omfatter kun tekstannoncer og omfatter således ikke fx Google Shopping og forskellige infobokse.

Her hvordan det nu ser ud ved en kommerciel Google søgning:

 

Skærmbillede 2016-02-23 kl. 09.02.11

Hvad kommer til at ændre sig?

  1. Ændringen fra Google betyder, at der fremadrettet kun vises betalte annoncer i toppen og i bunden af søgeresultaterne. Det kommer således til at minde en del om, hvordan man får serveret resultaterne ved en mobilsøgning.
  1. Det betyder der kommer mere konkurrence om at ligge i toppen. Der er således nu kun plads til 3-4 betalte tekstannoncer i toppen og 3 annoncer i bunden, hvor man før kunne se op til otte annoncer på en almindelig bærbar computerskærm før man scrollede ned.
  1. Udgangspunktet er tre betalte annoncer i toppen ligesom hidtil, mens Google har meldt ud, at der på særligt konkurrenceprægede søgeord kan blive vist op til fire resultater i toppen. Det betyder så, at de organiske resultater bliver skubbet en tak ned i forhold til tidligere, hvormed top positioner på SEO, ligesom på Adwords, nu bliver endnu vigtigere.

 

Hvorfor denne ændring og hvad betyder det for annoncører?

Ifølge ”The Media Image” (nogen af de første til at dele nyheden) er grunden til ændringen, at den gennemsnitlige CTR for annoncerne i højre side er dårlig på tværs af de fleste brancher og samtidig, at denne ændring vil være mere profitabel for Google i det lange løb.

Jeg vil helt sikkert mene, at ”The Media Image” rammer hovedet på sømmet her. I GeniAds har vi fx altid arbejdet mod kun at have annoncer i toppen af Google, da der er for lidt trafik at hente i højre side i modsætning til toppen af søgeresultaterne.

I forhold til CPC synes det uundgåeligt, at det i nogle markeder vil betyde, at prisen pr. klik kommer til at stige. Tidligere er der mange annoncører der virker til at have været tilfredse med en position i højre side eller måske ikke har formået at bringe det til et højere niveau. Mange annoncører har således også uden tvivl trods position i højre side stadig fået trafik og omsætning gennem deres annoncer.

I fremtiden kommer dette dog til at ændre sig, da de enten ryger ned i bunden af søgeresultaterne eller om på side 2, hvormed de stort set ikke vil få nogen trafik. Det er der selvfølgelig ikke nogen der er tilfredse med, hvormed konkurrencen uden tvivl vil blive skærpet.

Fremtiden for Adwords

Det bliver rigtig interessant at se hvad denne ændring kommer til at betyde både for prisen pr. klik, men bestemt også CTR.

Der bliver færre resultater at klikke på, så det burde give en højere CTR når man ligger i toppen, men samtidig bliver der også hårdere konkurrence om trafikken. Der er ingen tvivl om, at det er de dygtigste annoncører der kommer til at trække det længste strå og behovet for en vel optimeret Google Adwords konto bliver endnu vigtigere i fremtiden.

På den mindre positive side kan det komme til at gøre ondt på nogle annoncører som var godt tilfredse med de resultater de havde ved at ligge i højre side af Google, men nu bliver nødt til at gå med på de klikpriser der skal til for at være med hvor trafikken er, men hvor det ikke er sikkert alle kan være med.

Vi ser frem til den øgede konkurrence og håber blot på, at det primært bliver kvaliteten og ikke bare klikprisen der kommer til at være afgørende i den kommende tid.

 

Jesper Balleby Hansen

Jesper Balleby Hansen

Ekspert i Google Adwords med over 8 års erfaring i branchen. Brænder for at skabe gode resultater med online annoncering og at stå for et ærligt og gennemsigtigt samarbejde med virksomhedens kunder.
Har bl.a. arbejdet med og haft ansvaret for Google Adwords for følgende virksomheder: Alm. Brand, ASE, Danske Bank, Helsebixen.dk, Husquarna, IDEmøbler, IKEA, ILVA, Legoland, Louis Nielsen, Mash, Telmore, Volkswagen & Yousee.
Kontakt mig på Jesper@geniads.com
Jesper Balleby Hansen

Latest posts by Jesper Balleby Hansen (see all)

1 svar

Trackbacks & Pingbacks

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *