Google My Business

Google My Business – Best Practice Guide

Har du endnu ikke en Google My Business profil?

Læs hvorfor du bør oprette en profil og hvordan Google My Business kan øge din virksomheds online synlighed.

 

Hvorfor oprette Google My Business?

Med en Google My Business (GMB) konto bliver din virksomheds oplysninger vist til højre for søgeresultaterne – typisk når brugeren søger på dit brand.

Google My Business

Dette øger brugervenligheden betydeligt, da alle væsentlige informationer vedrørende din virksomhed er direkte tilgængelige for brugeren uden at skulle klikke videre ind på din hjemmeside.

Måske vises din virksomhed stadig til højre uden du har gjort en aktiv indsats. Dette skyldes, at Google indhenter oplysninger for alle CVR registrerede virksomheder og synliggøre disse oplysninger for netop at øge brugervenligheden.

Dog er det altid bedst at gøre krav på profilen, så du har kontrol over, at dine virksomhedsoplysninger er opdaterede, og du ligeledes kan optimere profilen, så din virksomhed får mest ud af Google My Business.

 

Få mere organisk trafik til din hjemmeside

En Google My Business profil, der er gjort krav på, øger dine chancer for at blive vist i Google Maps som et fremhævet organisk søgeresultat. Nedenfor er et eksempel når brugeren søger på ”frisør” eller ”frisør” + by.

Google My Business

Dette øger din virksomheds synlighed overfor brugeren, og kan øge den organiske trafik til din hjemmeside!

 

Skil dig ud med ratings

I begge eksempler ovenfor er det muligt at få vist sin rating i form af stjerner, som brugeren kan klikke videre på for at læse anmeldelserne. Det er naturligvis altid en fordel at kunne vise en god rating frem for at øge synligheden yderligere og skille sig ud fra mængden. I den forbindelse kan man opfordre sine kunder til at give en anmeldelse med på vejen.

 

Udnyt din niche

Hvis dit produkt eller service er en niche eller du dominerer markedet, så kan GMB også vises til højre for søgeresultaterne på Google, selvom brugeren ikke har søgt på dit brand.

I dette eksempel kommer Psykoterapeutisk Institut Århus frem på søgningen ”psykoterapeut uddannelse”, da de har kategoriseret sig selv som en uddannelses institution på Google My Business, og fordi psykoterapeut indgår i navnet.

Dermed får denne profil meget eksponering ved at blive vist til højre for søgeresultaterne, selvom brugeren ikke har søgt på deres navn.

 

Fremhæv gode tilbud med Google Posts

Google Posts er en ekstra sektion under dine basale virksomhedsoplysninger til højre for søgeresultaterne. Denne plads kan du udnytte til at markedsføre gode tilbud eller lignende med både billeder, tekst og en knap med en call to action til at føre brugeren videre. Dette fremmer brugervenligheden og din online synlighed yderligere.

 

Google My Business og AdWords

Når du fastsætter geografien for dine AdWords annoncer kan Google My Business hjælpe, hvis du udelukkende vil vise dine annoncer de steder, hvor din virksomhed opererer. I den forbindelse importerer AdWords interfacet din virksomheds placeringer fra Google My Business fremfor at skulle vælge hver enkelt placering manuelt. Du kan ligeledes se performance i AdWords fordelt på dine GMB placeringer.

 

Glem ikke billederne!

Når din virksomhed bliver vist til højre for søgeresultaterne kan det være en fordel at have flere billeder synlige afhængig af din branche. Hvis du eksempelvis er frisør kan det være fordelagtigt bl.a. at tilføje et billede af din virksomhed indefra for at vise dine potentielle kunder den gode atmosfære.

Derudover er det naturligvis en god idé at tilføje virksomhedens logo, så den potentielle kunde nemt kan genkende virksomheden. Google vurderer at 35% flere brugere klikker videre til hjemmesiden hos de virksomheder, som deler billeder på Google My Business.

 

Få mere viden om dine kunder

I forlængelse af den lange liste af fordele kan du også få indsigt i dine kunders adfærd gennem Google My Business. Her kan du se hvor kunderne har fundet din virksomhed, hvor mange der har brugt rutevejledningen til din adresse i Google Maps, og hvor mange der har set dine virksomhedsoplysninger.

 

Sådan tilmelder du dig Google My Business

Når du kommer ind på startsiden for Google My Business og får tastet dine virksomhedsoplysninger ind, så sender Google et fysisk kort til din virksomhedsadresse med en pinkode for at verificere din virksomhed.

Google My Business

Dernæst taster du pinkoden ind, og du er hermed tilmeldt Google My Business. Nu er du klar til at optimere din profil.

Har du brug for hjælp til Google My Business? Kontakt en af vores eksperter. Vi giver gerne et gratis tjek af din konto i Google AdWords!

God fornøjelse!

Salina Kilani

Salina Kilani

Junior Search Consultant hos Geniads med fokus på Google AdWords.
Kontakt mig på Salina@geniads.com
Salina Kilani