Google Shopping

Google Shopping – Del 2/2: Effektiv Opsætning og Optimering i AdWords

Det er en udbredt misforståelse at Shopping-kampagner bare skal oprettes og passe sig selv i AdWords. Der findes nemlig et hav af optimeringsmuligheder, hvis du vælger en opsætning, hvor budgivning og negative søgeord kan tilpasses for hvert produkt. På denne måde opnår du markant større kontrol med hvornår dine produkter vises i Shopping-resultaterne – og kombineret med løbende optimering betyder det, at du får langt mere ud af din investering i Google Shopping.

Hos Geniads har vi specialiseret os i Google Shopping og i dette blogindlæg gennemgås tankerne bag vores tilgang.

 

Opret link til dit Google Merchant Center

Før vi kan gå i gang med at bygge en Shopping-kampagne skal der oprettes et link mellem AdWords og Google Merchant Center, hvor dit produktfeed er uploadet. Hvis du ikke allerede har opsat dit Shopping feed kan du med fordel læse første del om oprettelse af produktfeed og Merchant Center.

Log ind via merchants.google.com og vælg kontolinkning ved at trykke på de tre prikker oppe i højre hjørne:

kontolinkning merchant

Her skal du indtaste ID’et fra din AdWords-konto:

Du finder dit ID i toppen af AdWords-interfacet.

Når du har sendt linkanmodningen skal du logge ind i AdWords, trykke på tandhjulet og vælge linkede konti:

Herfra kan du acceptere anmodningen under menupunktet ‘Merchant Center’:

Adwords link Merchant Center

Du er nu klar til at oprette din første Shopping-kampagne.

 

Opret en Shopping-kampagne i AdWords

Gå til fanen kampagner i AdWords, tryk +kampagne og vælg Shopping. Du skal nu tage stilling til følgende:

Opret Shopping i AdWords

Ud for ‘Merchant identifier’ vælger du ID’et for det Merchant Center som du netop har linket.

Angiv det land som du ønsker at målrette dine Shopping annoncer mod under ‘Country of sale’.

Under avancerede indstillinger kan du vælge kampagneprioritet. Denne indstilling er kun relevant hvis du har flere Shopping-kampagner, hvor både produkter og målretning overlapper hinanden. Det kan eksempelvis være at du ønsker at isolere brand-relaterede søgninger i en kampagne og sætte et lavere bud for generiske søgninger i den anden. Dog er denne opsætning ikke noget vi normalt anbefaler – vi forklarer hvorfor i næste afsnit.

Når du har opsat standardbud og budget kan du gå videre til oprettelse af din første annoncegruppe.

Shopping ads

Du kan enten vælge at lave en annoncegruppe med alle dine produkter samlet i en produktgruppe eller lave en annoncegruppe med flere produktgrupper. Disse produktgrupper kan f.eks. opdeles i brands, kategorier eller varenummer.

De fleste annoncører og bureauer tager udgangspunkt i følgende struktur:

  • Kampagne > indeholder alle produkter
    • Annoncegruppe > indeholder alle produkter
      • Product Group 1 > brand / kategori / varenummer A
      • Product Group 2 > brand / kategori / varenummer B
      • Product Group 3 > brand / kategori / varenummer C
Advarsel: Denne kampagnestruktur begrænser dine Shopping optimeringsmuligheder markant. Er du i tvivl om du udnytter det fulde potentiale for Shopping, så få et Gratis AdWords tjek!

 

Giver din Shopping opsætning mulighed for optimering?

Med ovenstående struktur kan du fastsætte forskellige bud for brands, kategorier eller varenumre. Dog er det en stor ulempe at alle dine produkter er samlet i en annoncegruppe. Dette betyder nemlig, at du ikke kan se hvilke søgninger, der giver eksponeringer for bestemte produkter og dermed køber du sandsynligvis en masse irrelevant trafik.

Endnu en ulempe er at dine muligheder for budgivning og målretning begrænses. Budjusteringer (f.eks. computer vs. mobil) og målgrupper opsættes på annoncegruppeniveau, så den traditionelle kampagnestruktur betyder at du benytter samme opsætning for alle dine produkter.

Denne tilgang kan betegnes som “Black Box Google Shopping”, hvor du har minimal kontrol med din investering:

Resultatet er at alle dine produkter er samlet i en stor annoncegruppe, dine data klumper sammen, og du kan ikke lave optimering på produktniveau.

 

Shopping 2.0: SPAGs – Single Product Ad Groups

For at få det maksimale ud af Google Shopping er du nødt til at opdele dine produkter i annoncegrupper. Det giver os følgende struktur:

  • Kampagne > indeholder nogle eller alle produkter
    • Annoncegruppe > indeholder ét produkt
      • Product Group > indeholder ét produkt

Denne opsætning er bygget op omkring Single Product Ad Groups (SPAGs) – begrebet er inspireret af vores SKAGs kampagnestruktur for Search – som indebærer en kampagne med én annoncegruppe for hvert produkt. Opsætningen kalder vi Google Shopping 2.0 og den giver dig meget bedre muligheder for at optimere dine kampagner:

Google Shopping SPAGs

Shopping 2.0 betyder, at du kan isolere dine data på produktniveau, så du kan tilgå performance data og se søgetermer for hvert produkt. Dette giver dig flere parametre til optimering af Google Shopping og betyder at du kan hæve dit investeringsafkast og maksimerer din omsætning. Vores seneste case study om Google Shopping viser hvordan SPAGs kan løfte din forretning.

Udfordringen er selve oprettelsen af SPAGs – især hvis du har flere 100 eller mange 1.000 produkter. Der findes endnu ikke en smart metode i AdWords, hvilket gør opgaven uoverskueligt for de fleste webshop-ejere. Derfor har vi udviklet et system, der opretter og optimerer SPAGs med budgivning og tilføjelse af negative søgeord på produktniveau.

Hvordan får jeg SPAGs? Kontakt os og vi giver dig et gratis og uforpligtende tilbud på Google Shopping 2.0

 

Optimering af Google Shopping på produktniveau

Med Shopping 2.0 opnår vi stor kontrol og kan optimerer på tværs af følgende dimensioner:

  • Budgivning på produktniveau: Vi fastsætter et maks CPC bud for hvert produkt. Det gøres med udgangspunkt i dit mål for enten ROAS eller CPA, så vi maksimerer omsætningen inden for målet.
  • Negative søgeord på produkt- og kampagneniveau: Vi tilføjer løbende negative søgeord, så dine foretrukne eller mest populære produkter vises og du undgår at spilde penge på irrelevant trafik.
  • Budjustering på enheder på produkt- og kampagneniveau: Vi justerer vores bud efter performance data på computer, mobil, og tablet. Det gøres på kampagneniveau og tilpasses for de produkter, der får flest klik.
  • Målgrupper / RLSA på produkt- og kampagneniveau: Vi opretter og importerer målgrupper fra Google Analytics, som har større sandsynlighed for at købe produkter og optimerer vores bud herefter.
  • Attribution på produkt- og kampagneniveau: Vi tager højde for klikassisterede salg i vores optimeringsarbejdet, så produkter og søgetermer som giver indirekte omsætning fortsat får eksponeringer.
  • Budjustering efter geografi på kampagneniveau: Vi sørger for at dine produkter får maksimal eksponering i de geografiske områder, hvor du får det bedste afkast.
  • Budjustering efter tidspunkt på kampagneniveau: Vi hæver/sænker dine bud efter ugedage og hvornår på dagen dine produkter performer bedst.

 

En tilpasset Shopping strategi til din webshop

Vores strategi tager altid udgangspunkt i den enkelte virksomheds ønsker og behov. Disse afviger ofte på tværs af brancher og fokusområder. Derfor tilbyder vi stor fleksibilitet i vores opsætning. F.eks. kan det give mening for din webshop at lave flere kampagner, som målretter forskellige målgrupper fordelt på geografi, enheder, remarketinglister eller produktkategorier. Således kan vi optimerer budgetfordelingen og sikre en høj eksponeringsandel for de kampagner som performer bedst.

Følg Geniads på Facebook, læs vores case study om Google Shopping eller få et uforpligtende tilbud på AdWords i dag.

God fornøjelse med Google Shopping!

Simon Raun Madsen

Simon Raun Madsen

Search marketing consultant hos Geniads. Min tilgang til AdWords afspejler både en kreativ og kritisk tankegang med udgangspunkt i data. Her på bloggen deler jeg ud af min ekspertviden om kampagneopsætning og optimering med fokus på at maksimere dit investeringsafkast.

Kontakt mig på simon@geniads.com
Simon Raun Madsen