Comparison Shopping Service: Spar 20-40% af dit forbrug på Google Shopping!?

De fleste har nok læst overskrifter såsom “Google får rekordstor EU-bøde” og “Vestager straffer Google med milliardbøde”. Baggrunden for sidste års bøde på 18 milliarder kroner er, at Google Shopping er blevet favoriseret på Google’s søgemaskine ift. andre prissammenligningstjenester og har dermed brudt EU’s konkurrenceregler. For at leve op til reglerne og fortsat have lov til at køre Shopping annoncer i EU har Google i 2018 givet andre prisportaler adgang til Google Shopping.

I første omgang virkede det som en harmløs ændring; hvorfor skulle man som annoncør benytte en anden prisportal / en ekstern comparison shopping service (CSS) – som formentlig tager et pænt gebyr – til Google Shopping, når det hele fortsat kan styres fra Googles egen platform? Svaret kom for kort tid siden, hvor Google lancerede et incitamentsprogram for CSS’ere, så eksterne prisportaler får en markant rabat i form af annoncekredit (uddybes i næste afsnit). Formålet er formentlig at skabe mere balance mellem Google’s prisportal og andre prisportaler hurtigst muligt, så EU’s krav imødekommes. Det giver nogle interessante perspektiver for annoncører.

 

Fordele ved Google Shopping CSS

Annoncører som skifter over til en ekstern CSS partner får sit forbrug på Google Shopping over de sidste 30 dage dækket – dog kun op til €500.

Ikke mindst får CSS annoncører en månedlig annoncekredit baseret på annonceforbrug over 30 dage:

  • Forbrug mellem €500 – €2,500: 20%
  • Forbrug mellem €2,500 – €10,000: 25%
  • Forbrug over €10,000: 30% (dog max €32,000 i annoncekredit)

Bemærk at Google kan ændre sit incitamentsprogram når som helst. Du kan læse mere om det her: https://comparisonshoppingpartners.withgoogle.com/incentive_program/

 

Google eller Comparison Shopping Partner?

Ud over annoncekredit viser vores seneste tests, at annoncører, som bruger en CSS partner, får omkring 10-20% billigere klikpriser ift. samme produkter via Googles egen platform.

Det virker således helt oplagt at skifte over til en CSS partner, men det er stadig tidligt at vurdere den fulde effekt. Eksempelvis er det usikkert om det har en negativ effekt på CTR, når der ikke står Google som afsender af annoncen (lavere CTR = færre klik = mindre omsætning).

Dertil kan spillereglerne hurtigt ændre sig – f.eks. hvis klikpriserne stiger, eksponeringsandel falder eller Google ændrer sit incitamentsprogram.

Du skal også være opmærksom på om din CSS partner forlanger gebyrer, som modsvarer din annoncekredit / besparelse på Google Shopping.

Hvis du vælger at bruge både Google og en CSS partner kan du sagtens teste begge løsninger sideløbende. Ifølge Google kommer du ikke til at  betale ekstra ved brug af flere CSS’ere.

I øjeblikket tester vi hos Geniads effekten af at benytte vores egen CSS platform. Vi glæder os til at dele resultatet.

Får din virksomhed det optimale ud af Google Ads? Få en gratis og uforpligtende analyse fra en af vores eksperter.
Simon Raun Madsen

Simon Raun Madsen

Search marketing consultant hos Geniads. Min tilgang til AdWords afspejler både en kreativ og kritisk tankegang med udgangspunkt i data. Her på bloggen deler jeg ud af min ekspertviden om kampagneopsætning og optimering med fokus på at maksimere dit investeringsafkast.

Kontakt mig på simon@geniads.com eller ring til mig på 22 64 44 60.
Simon Raun Madsen