Google Søgeannoncer udvides igen

Google åbner nu op for hele 3 overskrifter og 2 beskrivelser i dine søgeannoncer. Bør du skynde dig at opdatere dine annoncer? Læs med her og lær hvad denne udvidelse betyder for dig.

 

Hvilke ændringer kan du se frem til i dine søgeannoncer?

De 3 overskrifter og 2 beskrivelser som blot startede ud som beta på de responsive søgeannoncer er nu udvidet til de almindelige søgeannoncer / ETAs. Samtidig er den tilladte tekstlængde på beskrivelserne steget fra 80 ord til 90 ord. Det er dog vigtigt at understrege, at de ‘gamle’ annoncer ikke går nogen vegne foreløbigt. Det er fortsat et tilvalg at benytte sig af den ekstra plads. Nedenfor kan du se, hvordan de nye annoncer er struktureret.

Søgeannoncer

For de responsive søgeannoncer roterer Google mellem overskrifter og beskrivelser for at finde frem til den ideelle kombination af disse. Det er dog muligt at ‘pin’ specifikke budskaber på en specifik position, så Google ikke roterer dem. Men hvis du gerne vil bevare fuld kontrol kan du nu tilføje overskrift 3 og beskrivelse 2 til dine almindelige søgeannoncer uden Google bytter rundt på rækkefølgen.

Du skal dog være opmærksom på, at det ikke er altid der er plads til at vise al teksten på Google, så du risikerer, at dele af din overskrift 3 eller beskrivelse bliver forkortet eller skåret helt fra.

 

Skal jeg udvide mine annoncer med det samme?

Foreløbigt kan vi ikke sige med sikkerhed om den ekstra tekst er en fordel. I den korte periode det har været tilgængeligt, har ingen af vores tests vist at det giver en tydelig fordel. Samtidig har vi dog heller ikke set en bemærkelsesværdig negativ effekt på performance. Vi foreslår, at du tester de nye annoncer langs de gamle annoncer for at se virkningen på lige netop dine annoncers performance.

Det er ikke til at vide om Google vælger at udvide deres visning af annoncer i søgeresultaterne, så der altid er plads til den ekstra tekst. Det vigtigste er derfor altid at holde sig opdateret og løbende teste formatet.

Får din virksomhed det optimale ud af Google AdWords? Få et gratis og uforpligtende Google Ads tjek fra en af vores eksperter.

God fornøjelse!

Salina Kilani

Salina Kilani

Junior Search Consultant hos Geniads med fokus på Google AdWords.
Kontakt mig på Salina@geniads.com
Salina Kilani

Latest posts by Salina Kilani (see all)