Merchant Center produkt idéer

Google Merchant Center: Få produkt idéer og sammenlign konkurrenter

”Hvilke produkter skal jeg købe ind til min webshop?” og ”Hvad er en konkurrencedygtig pris” er spørgsmål som de fleste forhandlere gerne vil kende svaret på. Et nyt værktøj kaldet ”produktforslag” i Google Merchant Center kan give dig produkt idéer og dermed konkret inspiration til udvidelse af din produktportefølje.

 

Hvad er Google Merchant Center?

Google Merchant Center bruges til lagring af produktinformationer til Google Shopping. Disse informationer får Google når du uploader et produktfeed i Merchant Center. Selve oprettelsen af produktfeedet og krav til indhold gennemgås i dette blogindlæg. Når Google har godkendt din webshop og dine produkter kan du oprette Google Shopping kampagner i AdWords. Læs hvordan vi gør her.

Som et relativt nyt tiltag har Google lanceret product suggestions eller produktforslag i Merchant Center. Det rummer en spændende mulighed for at bygge bro mellem salg og indkøb i din virksomhed. Nedenfor forklarer jeg hvordan det nye værktøj virker og kommer med idéer til hvordan dataen kan bruges.
 

Hvordan virker produktforslag?

Produktforslag tager udgangspunkt i det produktfeed som du har uploadet i Merchant Center og foreslår populære produkter på Google Shopping du ikke har i dit sortiment. Der kommer forskellige produkter frem alt efter hvilken kategori og underkategori du vælger i søgefeltet. Produkterne rangerer efter popularitet baseret på antal søgninger på Google de seneste 7 dage.

Merchant Produktforslag

Produkt- og konkurrentanalyse

Værktøjet er oplagt til produktanalyse, men kolonnen “Benchmark prices” længst til højre kan tilmed bruges til konkurrentanalyse og prissætning. Her kan du nemlig se forhandlere på Google Shopping og priser for hvert produkt. Husk at du kun ser konkurrenter, som bruger Google Shopping.

Dataen kan trækkes ud i excel-ark, så du kan lave en samlet liste over produkter, benchmark priser og konkurrenter.

Får din virksomhed det optimale ud af Google AdWords? Få et gratis og uforpligtende AdWords tjek fra en af vores eksperter.

Håber du har fået nye idéer til dit produktsortiment. Hos Geniads hjælper vi selvfølgelig gerne med analysen og evt. opsætning af Google Merchant Center og Shopping-kampagner.

God fornøjelse!

Simon Raun Madsen

Simon Raun Madsen

Search marketing consultant hos Geniads. Min tilgang til AdWords afspejler både en kreativ og kritisk tankegang med udgangspunkt i data. Her på bloggen deler jeg ud af min ekspertviden om kampagneopsætning og optimering med fokus på at maksimere dit investeringsafkast.

Kontakt mig på simon@geniads.com
Simon Raun Madsen